Bazarias vilkår og betingelser

Side 1 af 2          >> Side 2   

Nedenstående regler gælder ved oprettelse af person og produkt-profiler på Bazaria.com. Samt ved samtlige handler der måtte foregå med Bazaria som omdrejningspunkt.

Disse regler er sidst ændret 16. januar 2007.

Generelt
Bazaria.com forbeholder sig retten til at ændre disse regler uden forudgående varsel. Vores gældende regler vil altid være at finde her. Vi beder dig gennemlæse reglerne, inden du opretter din profil, da overtrædelse af vores regler kan medføre permanent eksklusion fra Bazaria.com og/eller pådragelse af erstatningsansvar. I forbindelse med de tjenester, Bazaria udbyder gennem www.Bazaria.com. accepterer du samtidigt, at du vil overholde alle regler anført i det følgende.

Ved indmelding i Bazaria, erklærer du dig indforstået med vilkårene i denne aftale, og den aftale bekræfter du på ny, hver gang du bruger Bazarias tjenester.

Ved at acceptere indeværende aftale indvilliger du i at Bazaria må henvende sig til dig i reklamemæssigt øjemed, som fx i forbindelse med nyhedsbrev, målrettede e-mail-kampagner og brugerundersøgelser. Bazaria vil ikke videregive medlemmernes emailadresser til andre uden medlemmets samtygge.

Immaterielle rettigheder
Bazaria.com forbeholder sig alle rettigheder til materialet vist på hjemmesiden, herunder logo, copyright og ophavsret, samt alle fotos der bliver oploadet til sitet. Dog er de produkter der annonceres fra de forskellige profiler ikke inkluderet. Vores immaterielle rettigheder må ikke reproduceres eller anvendes under nogen form uden forudgående skriftlig aftale og tilladelse fra Bazaria.com. Ved overtrædelse af ovenstående pådrages erstatningsansvar. Bazaria.com påtager sig intet ansvar for indholdet af de hjemmesider, som har links til Bazaria.com, herunder ej heller hvis medlemmerne linker til andre steder på deres profiler. Al kommunikation mellem dig og Bazaria.com med hensyn til eventuelle forslag til forbedringer og lignende betragtes som ikke-fortrolig og kan derfor frit anvendes af Bazaria.com uden yderligere varsel end denne skrift.

Bazaria tjenester ejes af Bazaria. Du må ikke gøre brug af nogen af disse immaterielle rettigheder eller Bazaria tjenester, undtagen i den udstrækning det er nødvendigt for at udføre handler på den måde, det er forudset i nærværende aftale.

Sælgere
Som medlem af Bazaria er det vigtigt at du læser nedenstående betingelser for salg af varer. Der findes på Bazaria to typer af handler, som du kan indgå gennem Bazarias tjenester:
Handel med Bazaria, betaling for medlemskab, fremhævning af produkter samt Bazarias øvrige tilbud, online som offline.

Privat handel på Bazaria. Det er onlinehandler, hvor Bazaria fungerer som en online bazar, hvor du kan sælge dine produkter til andre brugere gennem handel. Der kan ikke handles med andre serviceydelser eller produkter end de der er præsenteret på Bazaria.

Registrering af profil og produkter
Du forpligter dig til at tilmelde dig Bazarias tjenester med dit rigtige navn, adresse samt alle andre nærmere oplysninger, du bliver bedt om. Hvis der opstår fejl i de oplysninger, som du anfører, skal du underrette Bazaria herom. Kontakt: medlemmer@bazaria.com.

For at undgå snyd registrerer vi brugernes IP-adresser, så disse oplysninger kan anvendes i forbindelse med evt. politianmeldelse

Du erklærer dig indforstået med ikke at gøre brug af oplysninger, som du kan erhverve dig gennem Bazaria eller en anden bruger, ud over til at indgå og afslutte handler.

Nøjagtigheden af produktbeskrivelse
Du skal beskrive de produkter, som du stiller til rådighed gennem Bazaria tjenester, nøjagtigt, og du er ansvarlig for eventuelle fejl eller udeladelser i dine beskrivelser. Angivelser af oprindelse eller fabrikat af materialerne som du bruger til dine produkter, skal være fuldstændig nøjagtige og må ikke kunne vildlede brugerne.

Forbud
Som sælger er du ansvarlig for at sikre, at hverken salget af selve produkterne, produktbeskrivelsen på dem, eller nogen aktivitet eller kommunikation, som du foretager i forbindelse med handler vil:
  • kunne krænke immaterielle rettigheder eller andre rettigheder tilhørende en fysisk eller juridisk person.
  • være brud på gældende lovgivning, uanset om det er kriminelt, ansvarspådragende eller andet.
  • være falsk, upålideligt eller vildledende.

Forbudte varer
Du må ikke søge at købe eller sælge, udstyr eller materiale, som krænker ophavsrettigheder, andre immaterielle rettigheder eller strider mod dansk lovgivning generelt. Det er ikke tilladt at handle med pornografisk materiale på Bazaria.
Side 1 af 2          >> Side 2